Jeg mobbede mig selv i mere end 20 år

Den her historie er ikke nem at fortælle. Men jeg synes, den er vigtig, fordi den beskriver det selvmobnings-helvede (undskyld sproget), som jeg udsatte mig selv for allerede i en tidlig alder. Måske kan du nikke genkendende til noget af det. Du er meget velkommen til at skrive en kommentar eller fortælle din egen historie i kommentarfeltet under indlægget.

 

Jeg er én af de heldige, som aldrig er blevet mobbet i skolen. Jeg var dog på ingen måde populær. Jeg brugte meget tid i stalden med mine elskede heste, og mine forældre tog mig med i kirke hver søndag, hvilket ikke just gjorde mig til klassens drengemagnet. Det var i hvert fald min overbevisning, at alle andre syntes, jeg var den mærkelige, kristne hestepige.

Men jeg blev ikke mobbet af mine klassekammerater. Jeg var i en god klasse, og jeg havde gode venner. Mobningen stod jeg selv for. Og det fortsatte i mange år, indtil jeg som 26-årig fik én af mit livs stærkeste indsigter. Men så længe jeg kan huske tilbage inden da, levede jeg i mit selvskabte fængsel af nedbrydende tanker.

 

Et barn fanget i tankemylder
Så langt jeg husker tilbage har jeg haft negative tanker om mig selv. Selv som barn, hvor jeg burde have det sjovt og bare lege med mine kammerater. Vi legede da også… men jeg tænkte altid på, om jeg mon så for tyk ud i mit tøj, om jeg så mærkelig ud i ansigtet, om folk tænkte dårligt om mig, fordi jeg var underlig, kedelig, tyk, grim og så videre.

De tanker er ikke blevet plantet hos mig af andre. Jeg havde en skøn familie, vi boede i et dejligt hus i en hyggelig landsby i Nordjylland, og jeg var glad for den folkeskole, jeg gik i. Jeg har aldrig fået at vide, at jeg ikke var god nok, at jeg var for tyk eller andet negativt. Men det syntes jeg selv. I dag kan jeg se på billederne, at jeg overhovedet ikke var tyk. Jeg var en helt almindelig, sød og pæn pige. De ekstra kilo kom først til i teenageårene – hvilket nok ikke er så sært efter at have brugt 10 år på at fortælle mig selv, at jeg var for tyk.

Én ting ved jeg: Tankerne blev flere og flere, og jeg troede på dem. Det var faktisk så voldsomt, at jeg dagligt fortalte mit spejlbillede, at jeg hadede mig selv – hvilket naturligt skabte den tanke, at andre sikkert også hadede mig.

Jeg tog tankerne med mig ind i teenageårene. De blev min sandhed. Jeg følte mig aldrig god nok, pæn nok, sjov nok. Jeg følte mig ikke lige så meget værd som alle andre.

 

Indsigten, der væltede fængselsmuren
Først som 26-årig begyndte jeg langsomt at bryde ud af mit fængsel. Jeg fik øjnene op for coaching og bevægede mig ind i en oplysende og givende proces. Gennem forskellige coaching sessioner blev jeg bevidst om, at alle de modbydelige, negative tanker, jeg overlæssede mig selv med dagligt, kun var sande for mig.

Det gik op for mig, at jeg selv skaber min egen virkelighed. Jeg bestemmer selv, hvilke tanker jeg vil tro på, og hvordan jeg vælger at tolke situationer og omstændigheder.

Men er jeg så slet ikke tyk? Eller grim? Eller kedelig og doven? Eller mindre værd end alle andre? 

Kan det virkelig passe? Det lyder måske banalt, men den indsigt ændrede mit liv radikalt. Det er klart, at det kræver tid, træning og vedholdenhed at bryde så mange negative tankemønstre, som har været en del af mig i over 20 år. Det gør man ikke på én dag.

Men indsigten – bevidstheden – var første skridt på vejen.

Tankerne dukker stadig op, men nu ved jeg, at de ikke er sande, og at jeg ikke skal lade mig styre af dem. Det har frigivet en masse energi, som jeg i stedet bruger på at nå de mål, som jeg sætter mig. Jeg ved, at jeg fortjener det, og jeg ved, at jeg kan, hvad jeg vil.

 

Mobber du dig selv?

 

Giv dig selv 5 minutter
Find pen og papir frem og noter minimum ti positive ting om dig selv. Hvad er du god til? Hvad gør du godt? 

Måske synes du, at ti lyder som mange, men jeg ved, at du kan komme i tanke om meget mere end ti. Måske er du god til at lave mad? At give andre omsorg? At sige ja til opgaver – eller at sige fra, at danse, tegne, grine, løbe, bokse, give andre komplimenter…? Hvad som helst.

Noter dem og mærk efter – hvad føler du lige nu, når du sidder og kigger på din liste? 

Hæng din liste op på en opslagstavle, gem den i sengebordsskuffen eller hvor det passer dig bedst. Kig på den jævnligt og brug den, når du kommer til at tænke negativt om dig selv. Brug den, når du skal gøre noget nyt eller grænseoverskridende.

Udvid listen med en ny egenskab hver dag den næste uge ♥

 

Share

Comments

Signe Urdskilde

Så smukt, Marianne <3 Jeg blev meget rørt af at læse din historie og havde aldrig nogensinde drømt om, at du har lidt på den måde! Jeg kender indre selvmobning alt for godt, har arbejdet meget med selv-healing og begynder ligeså stille at få det bedre. Og jeg synes virkelig, det er en dejlig måde, du beskriver hele problemfeltet på, og er sikker på, at du kan hjælpe andre rigtig meget. Tak for de indsigtsfulde ord! – og held og lykke med din coaching fra din gamle klassekammerat (som beundrede dig meget 🙂 ) Signe <3

    MN Coaching

    Tak for de flotte ord kære Signe. Vi kan ofte blive forundret over, hvad folk omkring os egentlig har af tanker om sig selv. Hvor er det dejligt at høre, at du også er på vej væk fra det. Livet er til, for at vi skal have det godt 🙂 Mere selvkærlighed til dig <3

Write a Reply or Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.